Om Os.
Vi er en familie på 4 voksne, som er meget glade for vores 3 dejlige og glade Schnauzere – Mio Gennie og Lica. Sidstnævnte er ”hjemmeavl”, idet Mio er mor til hende.
Vi bor på et nedlagt landbrug lige udenfor Vordingborg – og har ca. 2500 m2 indhegnet til hundene.
Et rigtig dejligt sted. Hvor hundene rigtig kan udfolde sig.
For næsten 6 år siden fik vi vores første p/s Schnauzer og der gik ikke ret længe før vi begyndte, at snakke om at få en mere, der var ikke langt fra tanke til handling så nr. 2 blev indkøbt.
Desværre kunne de 2 tæver ikke sammen og vi fandt et dejligt hjem til nr. 1 og vi følger stadig med i hendes liv.
Mio – Casso's O Solo Mio - har udviklet sig til en pragtfuld førertæve, som styrer med en meget afbalanceret opførsel – hun kan bare kigge på de andre og så bliver der ro.
Sådan praktisere hun også med ”fremmede” hunde – vi har besøg af rigtig mange og de bliver altid accepteret.
Gennie – ViaCirka´s Guinevere – er en dejlig tæve med et godt temperament og så elsker hun at jage både mus, rotter og muldvarpe.
Lica – Mama Schram´s Angelica – er sin mor op ad dage og har et rigtig godt gemyt. Hun er en meget glad og kælen hund.
Jeg – Rikke – har siden vi fik den første hund – ønsket at drive det lidt længere – alt det med hundene og derfor flyttede vi fra Nordsjælland til vores dejlige nedlagte landbrug, så drømmen kunne gå i opfyldelse.
Jeg har taget Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse og søgte for 2 år siden om kennelmærke samme sted - det blev så til KENNEL MAMA SCHRAM´S.
Jeg har endvidere gået på trimmekursus og trimmer derfor alle vores hunde – samt andre.
Hele familien deltager i den daglige pleje af vores hunde, mens det mest er mor Rikke, der står for den daglige træning, samt at gå på udstilling.
Foto: Sussan Svane